Andreas Thomassen er fuldtid sammen med sine børn hver anden uge, når han ikke kører taxa på Fanø. Derfor føler han, at hans 11 ugers øremærkede barsel var spildt, og ville gerne have haft muligheden for at overføre dem til sin partner Cathrine Nielsen.
Af Alma Kjær Agergaard, Sarah Wittrup Johannessen og Heidi Kirkeby Mogensen.
Da Cathrine Nielsen og Andreas Thomassen fra Bramming fik deres andet barn, datteren Sofia, i 2022 havde de en klar idé om, hvordan de ville dele barslen mellem dem. Cathrine skulle have hele barslen, ligesom ved deres første barn.
Men på grund af omstændighederne i form af den nye lov om øremærket barsel, blev det ikke sådan. Cathrine tog størstedelen af barslen på 37 uger, og Andreas endte med at tage de 11 uger, der var øremærket til ham.
“Jeg føler, at vi var tvunget til at gøre det på den her måde, ellers var ugerne gået tabt, og det var der jo ingen, der havde fået noget ud af,” siger Andreas
Andreas kører taxa på Fanø fra søndag til søndag en hel uge ad gangen, hvorefter han har fri hele den efterfølgende uge.
Hans barsel lå hver anden uge, så det passede med, at han kunne arbejde i den modsatte uge. De uger han var på barsel, var Cathrine der også, og derfor havde han en følelse af, at barslen var spildt, fordi de begge gik hjemme.
Ved mor bedst?
Andreas Thomassen lægger vægt på, at man ikke kan være lige god til alting, heller ikke som forælder. Han mener, at Cathrine er meget bedre til det, end han er.
“Hun er som person bedre til struktur, hun kan amme, og så har hun prøvet det hele en gang før med vores første barn,” fortæller Andreas.
Han kommer ind i billedet, når de er blevet lidt ældre og kan tumle og lege vildere.
“Det er lidt skørt, for hvis nu vi havde et spørgsmål om, hvem der skulle grave et hul ude i haven, så var det nok mig, der skulle det. Så skulle staten jo ikke komme og bestemme, at Cathrine skulle grave halvdelen af det her hul,” siger Andreas.
Psykolog og forsker Ida Egmose Pedersen fortæller, at det i nogle studier ses, at mødrene er en my bedre til at aflæse barnets behov, men dermed ikke sagt at fædrene er dårlige.
“Vi har netop indrettet os, så mødrene tager det meste af barslen, og derfor øver de sig meget mere i at aflæse deres babys behov. I det lys er det ikke så mærkeligt, at de er bedre,” siger hun.
På den anden side kan man også se, at fædre er bedre på nogle andre punkter. Hun gør klart, at det er meget kønsstereotypt.
“Det er ikke givet, bare fordi man er far. Det kan være fordi, man er en del af en kultur, hvor fædrene i højere grad forventes at lave tumlelege og udfordrer barnet lidt mere. Det er også positivt for barnets udvikling,” slår hun fast og lægger vægt på, at det på ingen måde er givet, at moren er bedre egnet som den primære omsorgsperson.
De gode timer
Andreas Thomassen fortæller, at når han er hjemme på friuge, så kan han godt lide at tage børnene med i svømmehal, på legepladsen eller spille med en bold. Men i virkeligheden er det ikke aktiviteten, der er det vigtigste. Det er samværet med børnene.
“Jeg synes ikke, jeg mangler tid sammen med mine børn. Når jeg er væk, er det selvfølgelig ikke så sjovt, men når jeg er hjemme, så lægger jeg større vægt på den frihed, det giver, at jeg har nogle gode timer med dem,” forklarer Andreas
Han fortæller, at de lægger stor vægt på, at det skal gå i deres tempo, når han har friuge. Hvis ikke de gider have travlt, så tager de en stille og rolig morgen, hvor der er tid til det hele. De henter børnene tidligere fra dagpleje og børnehave, så de kan have noget tid sammen, inden børnene bliver for trætte ud på eftermiddagen. Det er noget, han oplever, at hans kammerater, der kommer senere hjem fra arbejde, ikke har mulighed for.
“Det er samvær, der betyder noget, det kan jeg mærke. Jeg føler mig ret heldig, at jeg kan være der, når det passer,” siger Andreas
Psykolog og forsker Ida Egmose Pedersen forklarer: “Der er noget godt for barnet i at lære, at min mor gør altid sådan her, men min far han gør faktisk sådan her. Bare det, at de gør forskellige ting, det udvikler barnet sig af, fordi det får nogle forskellige samspilserfaringer. “
I kraft af Andreas’ job er der også nogle dage, hvor Cathrine er meget alene med børnene, fordi han ikke er der.
“Det er også derfor, at hun er så god til det, at være selv med dem. Derfor falder det mig helt naturligt, at hun skulle have haft al vores barsel. Det er jo hende, der er her hver dag, det er ikke mig,” siger han.
Hvad skal der til?
Cathrine og Andreas ville ønske, at de selv havde haft mulighed for at dele barslen, som det passede dem og deres familieliv bedst. Så ville de hverken have haft følelsen af, at de 11 uger, Andreas tog var spildt, eller føltes som en tvang.
“Det der skulle til i første omgang, det var nok, at man havde lyst til at holde barsel. Jeg har jo fri hver anden uge, så der er jeg sammen med mine børn al den tid, jeg har til rådighed,” udtrykker Andreas Thomassen.
Ida Egmose Pedersen sætter ord på, at hvis man vil have flere fædre til at tage længere barselsorlov, kan man kigge på, om rammerne er optimale.
“Det handler både om en kulturændring, men det er også noget med, hvordan det giver mening for familien at inddele det. Ville fædrene have lyst til at tage længere barsel, hvis det var efter et år, og kunne man så skabe nogle muligheder for det?,” spørger psykolog og forsker Ida Egmose Pedersen.