Ida Borberg havde ikke lyst til at være vigtigere for sit barn end sin mand. Gabriel Agger-Nielsen og Ida Borberg, der bor i København, deler barslen ligeligt. De ved godt, at de er i en privilegeret situation.
Af Alma Kjær Agergaard, Sarah Wittrup Johannessen og Heidi Kirkeby Mogensen
Det er vigtigt for Gabriel og Ida at have god tid til at lære deres første barn at kende. De har planlagt at fordele barslen lige imellem sig, og da datteren Dagny blev født i sommeren 2023 tog Gabriel de fire første uger af sin barsel for at være der i den første tid sammen med mor og barn.
“Jeg tror vi gjorde meget ud af fra start af, at når hun var ked af det, så skulle hun ikke over til mig, hvilket nok nogle gange var gået hurtigere, fordi jeg ammer og har mælk,” fortæller Ida Borberg.
Nu er Gabriel Agger-Nielsen tilbage på arbejdet i banksektoren og ser for tiden kun Dagny i de sene aftentimer. De fire første uger hjemme har dog skabt ro i familiens hverdag.
“Hun accepterer os begge to meget og har ikke noget problem med, at Ida forlader lokalet, og at jeg har hende for mig selv i et stykke tid,” fortæller Gabriel Agger-Nielsen.
Gabriel Agger-Nielsen tager altså mere end de 11 uger, der er øremærket til ham. Det er ifølge psykolog Svend Aage Madsen en tendens, vi ser mere og mere til.
“Vi lever lige nu i en overgangsfase. Mændene er i en omvendt bevægelse, hvor de flytter sig fra arbejdslivet og nærmer sig familielivet. I løbet af ganske kort tid går 40-50.000 fædre på barsel, og det har vi aldrig set før,“ fortæller han og henviser til en undersøgelse af barselsforhold foretaget af Egmont Fonden.
Mor vil ikke være den vigtigste
Både Ida Borberg og Gabriel Agger-Nielsen glæder sig til den tid, hvor rollerne bytter og Gabriel går alene hjemme på barsel. Han tager sine resterende uger fra februar til juni. For Gabriel Agger-Nielsen er det vigtigt at lære Dagny endnu bedre at kende, og Ida ser frem til, at han bliver eksperten på Dagny.
“Jeg kan godt lide tanken om, at Gabriel og Dagny har noget sammen, som jeg ikke er en del af. Det gør mig vildt tryg,” forklarer Ida Borberg.
Hun uddyber, at hun ikke har lyst til at være den vigtigste person for sit barn, men at både hende og Gabriel skal være personer, som Dagny kan gå til. Ifølge psykolog Svend Aage Madsen er det vigtigste for et barn at have en tryg base, og to trygge baser er dobbelt så godt.
“Så er der to personer, som kan leve sig ind i dig, som du kan tale fortroligt med og kan støtte dig i det, du vil. Begge forældres personlighedstræk giver noget særligt, som udvider barnet menneskeligt i dets handlemuligheder,” forklarer han.
Udover at være der for sit barn, ser Gabriel Agger-Nielsen sin barsel som en måde at give plads til, at hans partner kan være sig selv.
“Det er fedt at kunne give den ro til Ida, at hun ikke altid skal være på-på, men at hun kan finde ro i, at Dagny ikke har noget problem med, at jeg går rundt og leger med hende,” siger han.
En heldig situation
Da de to kommende forældre skulle fordele barslen, var der ikke meget at diskutere. Begge forældre er fuldtidsansatte og har ret til 26 ugers barsel med fuld løn. Få måneder før Dagny blev født, ændrede Gabriels overenskomst sig under Finansforbundet fra 16 til 26 uger med fuld løn.
“Det var en gave, der blev givet til os,” udtrykker han.
Ida Borberg kan godt forstå, at det kan være svært økonomisk for andre par at dele barslen ligeligt, hvis de ikke har en overenskomst med samme rettigheder. Hun føler sig meget privilegeret.
“Jeg ville ønske, at flere fik overenskomster som os. Det ville nok gøre samtalerne anderledes i de små hjem, for så ville det ikke handle om økonomi længere,” siger hun.
“Hvis vi var i en situation, hvor den ene af os tjente mere end den anden, så ville det jo være noget, vi skulle snakke lidt dybere om,” siger Gabriel, og Ida stemmer i:
“Ja, så kunne det godt være, at vi havde valgt en anden måde at fordele det på.”
Uanset overenskomst havde Gabriel Agger-Nielsen taget sine øremærkede 11 uger eller mere end det. Økonomien ville ikke overskygge lysten til at være sammen med sit barn, og han vil ikke bidrage til en skævvridning.
“Er min virkelighed og hverdag så vigtigere end Idas? Eller hvorfor er det, at jeg ikke prioriterer min tid på min familie, nu jeg har valgt at stifte den?” slutter han.