Vi har nu fra fire forskellige familier i Danmark hørt, hvordan de har grebet barslen an. Hvad der har været svært for dem, om deres lyst og tanker om barsel, og hvad der skulle til, for at de havde gjort det anderledes.
Hos Gabriel og Ida, hvor begge har haft ret til 26 ugers barselsorlov med fuld løn, har de haft lyst til at tage denne barsel. Valget har ligget lige til højrebenet, for de skulle ikke bekymre sig om økonomiske udfordringer.
Hos Michele og Peter erfarede de med deres første barn, at Peter på bagkant fik lyst til at tage barsel med deres andet barn. Han havde mulighed for tre måneders barsel med fuld løn og ud over det, kunne han spæde til med barselsdagpenge og ferie. Det har givet ham en oplevelse af at komme tæt på sønnen Ulrik.
Hos Chanette og Daniel var jobbet som selvstændig vinhandler for svært at sætte på pause til at kunne tage barsel. Chanette fik overført hans øremærkede uger, og det var noget, hun satte pris på, men oplevede, at det kunne opfattes forkert.
Hos Andreas og Cathrine har Andreas taget de 11 ugers barsel, der var øremærket til ham, men egentlig havde han mest lyst til at overføre det hele til Cathrine, hvis det var muligt. Jobbet som taxachauffør hver anden uge gør, at han føler, han får en masse tid med sine børn.
Økonomi, kønsroller og lyst er altså faktorer, der spiller en rolle i fordelingen af uger på barsel.
I Island har fædre gjort brug af deres barselsorlov i langt højere grad end forventet. Begge forældre har ret til 26 ugers barsel, og det gør 90 procent af mændene brug af.
Holdninger til mænds og kvinders opgaver og roller med hensyn til familielivet har ifølge en rapport fra Egmont Fonden ændret sig, efter at Island indførte loven om øremærket barsel. Udviklingen går i retning af anerkendelse af, at fædre kan være lige så gode forældre som mødre.
Desuden står de islandske forældre ikke i samme økonomiske situation som i Danmark. Island udbetaler 80 procent af den enkeltes forælders samlede løn, hvorimod der i Danmark maksimalt udbetales 122,97 kroner i timen.
De islandske fædre ser ikke deres engagement med deres børn som en ligestillingshandling, men primært som en personlig og familiær mulighed. Det viser rapporten fra Egmont Fonden.
“De erfaringer, man har fra andre lande, for eksempel Norge, Sverige og Island, er, at mange for 20 år siden startede med at være sure og utilfredse, og nu ser man det som en positiv udvikling på området. Siden den tid er det blevet sådan, at både fædre og mødre opfatter det, som noget af det fedeste, der er sket“