Efter at tage hele barslen med første barn, ville Michele gerne dele barslen mere lige mellem hende og partneren Peter. Han har gjort barslen til et socialt rum med aktiviteter – noget dem I hjembyen Saltum har bemærket.
Af Alma Kjær Agergaard, Sarah Wittrup Johannessen og Heidi Kirkeby Mogensen
På et landsted lidt uden for Saltum bor museumsguiden Michele Batsberg Christensen og skolelæreren Peter Heidemann Sjølund med deres to børn, hvoraf barn nummer to, sønnen Ulrik, blev født den 1. februar 2023.
Ved deres første barn var det Michele, der tog hele barslen, da det på det tidspunkt passede bedst ind i deres familieliv, fordi Peter lige var startet i nyt job, mens Micheles kontrakt udløb ved barslens start.
En masse erfaringer rigere besluttede de sig for at gøre det anderledes med Ulrik.
“Jeg havde gået meget hjemme, og Peter var ked af, at han ikke havde haft barsel med vores første barn. Så nu skulle det være anderledes, tænkte jeg,” siger Michele
Michele har taget det første halve års barsel, hvorefter Peter startede sine 20 ugers barsel den 1. august 2023, da sønnen Ulrik var syv måneder gammel. Ulrik er i dag 10,5 måneder gammel, og Peter er i gang med slutspurten af den sidste barselstid med ham.
“Jeg nyder rigtig meget at være på barsel, og jeg kunne godt tage et halvt år mere, hvis det var,” fortæller Peter
Den eneste mand
Hver mandag plaskede og dykkede Peter og Ulrik til babysvømning. Om tirsdagen var der babysalmesang med rytmelege og sange. Begge aktiviteter var sociale med rig mulighed for at møde andre forældre på barsel med deres børn.
“Han elsker babysalmesang, der bliver han helt hypnotiseret,” siger Peter, “Det er først og fremmest for Ulriks skyld, at vi har gået til babysvømning og babysalmesang, men jeg synes også, at det har været rart at komme ud af huset, for det kan godt blive lidt kedeligt at gå alene derhjemme.”
Både Peter og Ulrik har været rigtig glade for at have de faste aktiviteter hver uge. Det har både været det sociale aspekt i at få en kop kaffe med de andre forældre og en lille snack til børnene, og det med at lære en masse nye øvelser og sange, som de kan tage med hjem og bruge. Men der er et par kommentarer, Peter har bidt mærke i.
“Jeg var den eneste mand til både babysalmesang og svømning. En af kvinderne til svømning spurgte mig, om der var kommet fædre-svømning, når nu jeg også var der,” siger Peter.
Michele fortæller, at aktiviteterne er for babyernes skyld, og så har man en forælder med. Derfor er det ikke en kønnet aktivitet for kun den ene af forældrene.
“Mødrene, som Peter gik til babysalmesang med, grinede af, om også deres mænd kunne overtage. Det ville de nok ikke, og det var i hvert fald ikke noget, de kunne få deres mænd til,” siger Michele.
Lektor på institut for kultur og læring, AAU Mira C. Skadegård forklarer, at der er nogle historiske strukturer og forestillinger i samfundet om, hvad køn er, som har været med til at forme de dominerende forståelser igennem mange generationer.
“Vi har konstrueret en forståelse af, hvad kvinder kan, og hvad mænd kan,” fortæller Mira C. Skadegård.
Hun sammenligner det med, da kvinder skulle have stemmeret i Danmark. Der var en samfundsmæssig forestilling om, at kvinder ikke havde den intelligens og den rationalitet, der skulle til for at kunne begå sig politisk. På en lignende måde har vi ifølge Mira C. Skadegård i dag en forestilling om, hvad mænd kan på barsel.
“Mange har spurgt mig, om jeg ville give ham lov til at få så meget barsel,” siger Michele og forklarer, at det har virket som om, at kvinderne selv ville have barslen og har fundet det svært at skulle give den fra sig.
Freelance-mor og farsyge
Inden parret fik børn, arbejdede Michele som museumsvært. Stillingen har ændret sig, efter de fik børn. Det var uholdbart at skulle langt væk og til tider arbejde i de sene aftentimer. Nu er hun freelancer som museumsguide på Aalborg Historiske Museum.
Ph.d. og adjunkt på Økonomisk institut på CBS Philip Rosenbaum forklarer, at man på registerdata fra Danmarks Statistik kan se, at mange mødre skifter over i det offentlige eller i deltidsjob, som gør, at det er lettere at få fravær. Det betyder ofte, at mødrene går ned i løn.
“Vi ser, at kvinder mister 20 procent af deres indkomst, når de bliver mødre, og at fædre ikke mister noget,” forklarer Philip Rosenbaum.
Hvis forældre deler barslen mere ligeligt som Michele og Peter, så kan man ifølge Philip Rosenbaum forestille sig at begge forældres karrierer har det bedre på lang sigt.
“Hvis faren har været på barsel, så har han større tendens til at tage del i syge- og omsorgsdage. Det betyder, at moren ikke altid skal være den, der henter fra institutionen eller tager barnet til lægen, og det har stor økonomisk effekt på hendes karriere,“ uddyber Philip Rosenbaum.
Michele nyder sin frihed efter at have gået hjemme med Ulrik i et halvt år, og ved at dele barslen mærker de, at det skifter, hvem Ulrik er mest knyttet til.
“Lige nu er han inde i en rigtig far-periode. Han bliver ked af det, når far går. I starten var det meget mig, men lige nu er det far,” siger Michele.
Relationen betyder mest
Michele tog hele barslen ved parrets første barn, fordi hun ikke havde noget job, men anden gang med barsel har økonomiaspektet fyldt væsentligt mindre for deres valg.
“Vi har fundet ud af, at det er relationen, der betyder noget,” siger Michele
Parret er også bevidste om, at de er privilegerede og sidder godt i det økonomisk. De har arvet et hus, de bor ude på landet, og så har Peter en overenskomst, hvor han har tre måneders barsel med fuld løn.